Majs er godt igang


Midt i april kunne jeg ikke vente længere. Roottraineren var blevet ledig, efter at jeg havde udplantet de tidlige rødbeder på friland.

Rødbederne var jeg bekymret for uden grund. De står nu og hygger sig i en lille plasttunnel, jeg lavede til dem.

Her 10 dage senere var majsene dog allerede blevet så store, at jeg var bekymret for om pladsen i traineren var ved at blive for trang.

Derfor måtte også de høje ærter på friland, for de stod og optog mine mælke/plante-kartoner. Over den seneste uge har jeg udplantet to hold af hver en dusin ærteplanter. Og det var signalet til at majsene kunne holde flyttedag.

Jeg holder dog fortsat majsene indendøre. Nattemperaturen når ofte fortsat ned på bare 3 grader. Selvom temperaturen i drivhuset holder sig højere, venter jeg lige en uges tid endnu.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.