Auberginerne kræver varme


Kun et enkelt aubergine frø har ønsket at vågne op til dåd. Jeg ved de elsker varme, og havde sat dem til forspiring på gulvet ude i entreen, hvor der er gulvvarme. Men da solen skinnede så fint den anden dag, og der var en enkelt spire, der tittede frem, så synes jeg den skulle ud af mærket og hen i vindueskarmen. Jeg tror det var for tidligt. Jeg skulle nok have ventet til også de andre havde brudt igennem skallen.

Med mindre selvfølgelig frøene bare ikke er ret gode. Halvdelene er fra sidste år, og den anden halvdel har jeg selv høstet fra den senest modne frugt.

Nu har jeg i hvert fald sat en ekstra portion over. Så får de lov til at blive i varmen, hvis det skulle gøre en forskel.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.